torsdag den 24. august 2017

Skadestuebamsen

Det er et par måneder siden sidste blogindlæg, men det betyder ikke at hæklenålene har lagt stille!
Jeg har været i gang med at hækle en masse bamser til projektet 'Skadestuebamsen'. Du har måske hørt om projektet eller måske er du allerede medlem af Facebook-gruppen.
Projektet går i alt sin enkelthed ud på, at der bliver doneret en masse bamser til forskellige skadestuer rundt omkring i Danmark. Når der så kommer et barn ind på skadestuen (typisk under 6 år gammel), som er kommet til skade og absolut ikke synes det er sjovt at være på skadestuen, ja så har personalet på skadestuen mulighed for at give barnet en bamse der kan trøste lidt.

Jeg synes dette er et fantastisk projekt og med garn sponsoreret fra Hobbygarn, så behøver jeg kun at bekymre mig om at få tid til at hækle en masse bamser. Hobbygarn er også officielle sponsorer for Skadestuebamsen og når man afleverer bamser hos sin bamsemor, kan man få en rabatkode til Hobbygarn, så der kan hækles endnu flere bamser! Det er jo fantastisk.

Noget af det, som jeg godt kan lide ved at lave skadestuebamser er, at jeg får muligheden for at lave en masse forskellige bamser og afprøve forskellige opskrifter. Så kan man altid lave lige det man har lyst til og ikke bekymre sig om at få bamsen solgt.

Jeg har netop afleveret min første potion med bamser, som blev til 20 stk. til Aalborg Skadestue.

Opskrifterne på de forskellige bamser kan du finde her:

  • Skildpadden - gratis opskrift fra Vibe Mai. Find den HER.
  • Flagermus - gratis opskrift fra LittleHappyCrochet. Find den HER
  • Nusseklud med ører - fra bogen "Hæklerier til børneværelset" af Julie Egmont Glarbo
  • Guden Zeus - opskrift fra HavshojDesign (opskrift pt. ikke tilgængelig) 
  • Guden Poseidon - opskrift fra HavshojDesign. Find den HER.
  • Lille monster - grundopskriften er fra den tobenede kanin af Lanukas. Find den på dansk HER.
  • Stor kanin (JUMPY) - opskrift fra LittleHappyCrochet. Find den HER.
  • Lille bi - opskrift fra JustNeedling. Find den HER.
  • Lille blå fugl - opskrift fra LittleHappyCrochet. Find den HER.
  • Sol - opskrift fra LittleHappyCrochet. Find den HER.
  • Sommerfugl - opskrift af Anne Bank Nielsen. Find den HER.
  • Elefant-rangle - opskrift af Trolleungen. Find den HER.
  • Isbjørn - freestyle. 
  • Larve - opskrift af Lityfa. Find den HER.
  • Snegl - opskrift af Stiip & Haak. Find den HER.
  • Pingvin - opskrift af ByGrarup. Find den HER.
  • Grøn gravhund - opskrift af Stiip & Haak. Find den HER.
  • Lyserød gravhund - opskrift af Halager. Find den HER.
  • Nusseklude - freestylet. 


Vil du også lave bamser til Skadestuebamsen? Så tjek Facebook-gruppen ud HER. Er du i tvivl om der er en skadestue nær dig, som tilbyder skadestuebamser, har jeg kopieret den nuværende liste ind nedenunder.

Donation af strikket/hæklet/syet legetøj til:
* Skadestuen/Traumecentret, Aarhus Universitetshospital
* Skadestuen Regionshospitalet Randers
* Akutmodtagelsen/Skadestuen Nykøbing Falster sygehus
*Fælles akutmodtagelsen/skadestuen/Traumecentret Odense universitets hospital
*Slagelse akutafdeling/Skadestue
*Herning akutafdeling/Skadestue
*Herlev akutafdelingen/skadestue
*Fælles akutmodtagelsen Svendborg
*Fælles akutmodtagelsen Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
*Akutmodtagelsen Hvidovre Hospital
*Akutmodtagelsen hospitalsenheden Horsens
*Holbæk Sygehus akutafdeling
*Skadestuen Akutafdelingen Viborg
*Skadestuen/Traumecentret Aalborg

Jeg håber du har lyst til at støtte op om projektet.
God hæklelyst.
/Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar