torsdag den 22. september 2016

1000 følgere på Instagram!



Det er jo helt vildt, at jeg nu er nået over 1000 følgere på Instagram. Tænk at så mange vil følge med i hvad jeg hækler! Det er jeg virkelig beæret over.
Jeg havde det virkelig sjovt med at lave mit billede, hvor jeg fandt en masse af de hæklede dyr frem, synes det endte meget godt.


Der har været lidt stille på bloggen, men der er simpelthen sket så mange ting den sidste måned både i forhold til hækling, men også privat.
Først og fremmest er jeg igen startet på Universitetet og går nu på 7. semester - eller 1. semester på min kandidat, om man vil. Det er i hvert fald hårdt at starte op igen, men det er også generelt et svært semester. Derfor er tiden til hæklingen heller ikke i ligeså høj grad.



En anden spændende ting her i September har også været, at der i Aalborg er åbnet en garncafé, hvor jeg er blevet tilbudt at holde et hæklekursus, hvilket jeg er virkelig spændt på!
Det er uden tvivl noget jeg har drømt om at få lov til! Jeg skal derudover holde et oplæg en aften, hvor jeg skal fortælle om min skaberglæde og hvordan jeg kom i gang med hæklingen, dette glæder jeg mig ligeledes til.
Der sker simpelthen så mange ting på hæklefronten og lover at fortælle mere om det! :-)


Som nogle måske også har læst på IG, så er jeg også flyttet sammen med min kæreste (langt om længe) og dette fylder selvfølgelig også rigtig meget. Han er heldigvis en meget sød og forstående kæreste, i forhold til at jeg er sådan hæklenørd ;-). Se evt. lige min garnreol, som jeg må have stående :-D. Han har dog sat en begrænsning, så jeg må kun have det garn der kan være i reolen + i en lille kurv jeg også har stående, hvilket så også er meget fair. Glæder mig dog til den sidste reol kommer i, så der kan være lige lidt mere ;-)







God aften til alle
/Anna Skjemt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar