<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://annaskjemt.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
annaskjemt: Granny Stripes

lørdag den 25. juni 2016

Granny Stripes

Efter 6 måneder er jeg nu endelig færdig med mit granny stripe tæppe, som har de flotteste blå farver!
Oprindeligt skulle det blive et babytæppe/barnevognstæppe, men efterhånden som jeg kom frem så er jeg blevet lidt for glad for det, til at kunne skille mig af med det.

Det er et tæppe der har været lidt rundt omkring under processen, da det var dejligt nemt at tage med, når der ikke skulle bruges fyld og jeg har brugt magiske knuder til at sætte et nyt nøgle på. Desuden har jeg ført garnet med op af siden, så jeg også var fri for at hæfte en masse ender og det er ikke noget man lægger mærke til, når der er kommet en kant på.

Kanten er tre omgange med fastmasker, hvilket nok ses lidt bedre på billede nummer 2. Det første billede er mere til at vise tæppet i fuld størrelse, men det ligger desværre lidt skævt. Beklager!

Informationer om tæppet:

Jeg startede med at slå 144 luftmasker op i dobbelt garn, eller det vil sige, jeg vil fik min søster til at slå dem op efter jeg havde forsøgt tre gange og det simpelthen blev for stramt hver gang ;-)

Jeg har fulgt 'opskriften' fra TUSINDFRYD, som har lavet en rigtig fin guide, den kan findes her.

Mit tæppe måler 85x115 med kant.

Jeg har brugt en nål 3,5, men jeg hækler også MEGET stramt og det skulle gerne være nogenlunde løst, for at det ikke buer, som var det der skete med luftmaskerne.

Garnet jeg har brugt er Drops Loves You 6, hvilket er genbrugsgarn og det bliver derfor lidt mere rustikt. Det kan til tider være lidt træls at arbejde med, da trådene skiller, men jeg synes ikke det gør så meget.
Jeg har taget hul på i alt 16 nøgler, hermed 5 af hver farve undtagen den jeansblå kant, hvor jeg måtte tage hul på et sjette nøgle, men det var kun halvdelen der blev brugt.

Jeg synes granny stripes er super flot og rigtig nemt at lave!
Så hvis du har lyst til at lave det, så synes jeg bare du skal springe ud i det!

/Anna

Etiketter: , , , , ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start