Mickey Mouse suttesnor

Mickey Mouse suttesnor 


Jeg blev inspireret af at se på suttesnore på Pinterest, da jeg skulle til at lave nogle suttesnor til min kommende søn. Jeg så forskellige udgaver, hvor der var brugt en Mickey Mouse og fik selv lyst til at prøve kræfter med at lave sådan en. Resultatet synes jeg blev fint og ville derfor dele den med Jer!
Hertil tænkte jeg, at der selvfølgelig også skulle være en med Minnie Mouse, som du finder opskriften på HER

Materialer:

Seleclips 
Bomuldsgarn: 
  • Rød (Jeg har brugt Drops Safran Rød 19)
  • Gul (Jeg har brugt Mayflower Cotton junior)
  • Sort (Jeg har brugt Drops Safran Sort 16)
  • Hvid (Jeg har brugt Drops Safran)
Hæklenål 2,5-3
Synål

Forkortelser:

mr = magisk ring
fm = fastmaske
km = kædemaske
lm = luftmaske
udt = udtagning
omg = omgang
rk = række
** = skal gentages det givne antal gange
(x) = antallet af masker efter omgangen

Suttesnor

Jeg har brugt rød til selve suttesnoren og gul til kanten, da det fik mig til at tænke på Mickey Mouses røde bukser og gule sko. Du kan selvfølgelig vælge lige den farve du har lyst til!
Ligeledes har jeg vendt hovedet så det sidder ned mod sutten, her kan du også sagtens vende hovedet den anden vej. Du kan også gøre din suttesnor tykkere eller tyndere ved at starte med flere eller færre fm.


Lav en løkke på nålen. 
Lav herefter 6 fm om clipsen.

Her vises den første række, hvor der dog kun er lavet 4 fm.

Rk. 1-41: 1 fm i hver, vend med 1 lm (6) 
- Du ender på forsiden af suttesnoren. 

Lav nu 18 lm.

Sæt garnet fast med en km i modsatte side.

Klip garnet og hæft enderne. 

Kanten
Nu skal kanten laves, som består af fm hele vejen rundt. 

Start i nederste højre hjørne og lav nu fm hele vejen rundt.

Jeg laver en fm i den bagerste lænke i hver lm. 
Afslut med en km. 

Mickey Mouse hoved 
Hækles i sort
Omg. 1: 6 fm i mr (6) 
Omg. 2: 2 fm i hver (12) 
Omg. 3: *udt, 1 fm* x6 (18) 
Omg. 4: *udt, 2 fm* x6 (24) 
Omg. 5: *udt, 3 fm* x6 (30)

Afslut med en km og efterlad en tråd til påsyning. 

Ører (2 stk)
Hækles i sort
Omg. 1: 5 fm i mr (5) 
Omg. 2: 2 fm i hver (10) 
Omg. 3: *udt, 1 fm* x5 (15) 

Afslut med en km og efterlad tråd til påsyning. 

Sy ørerne på hovedet med ca. 4 fm imellem og sy herefter hovedet på suttesnoren. 

Knapper (2 stk)
Hækles i hvid
Omg 1: 5 fm i mr (5) 
Omg. 2: 2 fm i hver (10) 

Afslut med en km og efterlad tråd til påsyning.
De to knapper syes på under Mickey Mouses hoved på suttesnoren.



Din Mickey Mouse suttesnor er nu færdig!
Jeg håber du er tilfreds med det færdige resultat og opskriften. 
God hæklelyst! 
/Anna 


Copyright: 


Opskriften er kun til privat brug. Opskriften må ikke sælges eller kopieres til videregivelse, men du må meget gerne linke til min blog eller min Instagramprofil @annaskjemt

Jeg vil meget gerne se dit færdige resultat og du kan enten tagge eller linke til min profil på Instagram eller bruge hashtagget #annaskjemt eller #mickeysuttesnor. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar